Både hjemme og på arbejdet er danskerne dybt afhængige af internettet. Vi bruger det til et hav af forskellige formål lige fra at søge informationer til at streame film og serier. Hvis forbindelsen støjer og knaser, er det derfor et kæmpe problem – men heldigvis kan du slippe af med det.
Når det gælder arbejdslivet, kan en fiber erhverv løsning være en god beslutning. Globalconnect tilbyder fiber-forbindelser til erhverv, og det kan have mange fordele. Blandt andet er forbindelsen stabil, uanset hvor mange printere eller medarbejdere, der kobles på.
Man vil heller ikke opleve støj fra andre brugere, fx private eller virksomheder, som går online i nærheden. Det kan være en stor lettelse, at man har forbindelsen for sig selv, for så kan arbejdet altså glide en del nemmere og uden afbrydelser.
Men det er ikke kun på arbejdet, vi benytter os af internettet. De fleste af os bruger det dagen igennem, også når vi kommer hjem. Det kan være til at finde en madopskrift til aftenens måltid, købe et par sko eller se en film om aftenen.
Virker internettet ikke, som det skal, kan det føre til stor irritation. Det er ikke nær så hyggeligt at se film, når både billede og lyd skratter. I det hele taget er det bare enormt upraktisk at have en forbindelse, der ikke rigtig virker.
Nogle tips og tricks kan heldigvis hjælpe dig godt på vej. Har du en router, har det stor betydning, hvor du har placeret den. Sæt den aldrig bag en lukket dør eller en skabslåge, for det vil ikke hjælpe din forbindelse. Tværtimod skal passagen mellem router og enhed være så fri og ubesværet som muligt.
Det kan være en hjælp at løfte routeren lidt op i højden, så den passer bedre til din enhed. Sørg for at forbindelsen ikke skal trænge igennem bordben og lignende, for det vil gøre den langsommere. Du kan også prøve at skifte forbindelse fra 2.4 GHz til 5 GHz (eller den anden vej rundt), for det kan være, at den ene linje er mere trafikeret end den anden.